Dano Mast er Danmarks eneste producent af glasfiberflagstænger, som har stået for solid kvalitet og god service, siden starten af 1960 èrne. I 2008 automatiserede vi produktionen af konkurrence- og miljømæssige årsager, så vi idag råder over verdens mest automatiserede produktion og overholder de skrappe miljøkrav, der idag forventes af en produktionsvirksomhed i Danmark.
Her på siden giver vi gode råd om flag og flagstænger, ligesom du kan se produktfakta på alle vor produkter.
Derfor vælger mange Dano Mast
Gennem de seneste årtier er fordelene ved glasfiberflagstænger blevet mere og mere åbenlyse. Stærk, glasfiberarmeret polyester er råmaterialet, der sikrer flagstangen et langt liv uden brud og revner – i modsætning til den ellers traditionelle træflagstang.
Dano Mast glasfiberflagstænger har en glat, blank og smudsafvisende overflade og fordrer hverken lak eller maling nogensinde. Samtidig byder glasfiber flagstangen på en række nye muligheder såsom indvendig lineføring. Og den vejer heller ikke ret meget – en 8 meter flagstang vejer f.eks. kun 13 kilo!
Dano Mast er leverandør af flagstænger af træ og glasfiber, støtter, flag, beslag og alle andre former for tilbehør til flagstænger.
Livslang erfaring
Da ægteparret Gunnar og Maren Thøgersen i begyndelsen af tresserne startede et pionerarbejde i glasfiberproduktion, lagde de grunden til den unikke ekspertise indenfor produktion af glasfiberflagstænger, der i dag udgør Dano Mast og GT Glasfiber.
Oprindeligt hed virksomheden G.T. Glasfiber (opkaldt efter Gunner Thøgersen) imens det lidt mere velklingende navn Dano Mast er kommet til siden.
Dano Mast er i dag handelsnavnet for eneste danskproducent af kvalitets glasfiber flagstænger.